Faglige elemeter

Faglige elementer

Op til afrejsen har jeg tænkt en del over, hvordan det er at komme tilbage til Færøerne uden sit sprog og hvordan jeg vil blive modtaget af børn og voksne. Her tænker jeg specielt på forældrene til børnene.  Jeg tænker også over hvordan det vil blive at skulle tale med børn som måske ikke forstår dansk og hvordan vil det blive for mig at skulle tale eller forsøge at udtrykke mig på færøsk til børnene.  

Det jeg ønsker at få ud af mit ophold har fokus både på det personlige og på det faglige:

1. At jeg må få noget af mit færøske sprog tilbage
2. At få afklaret om jeg ville kunne bo på Færøerne igen
3. At få indblik i hvordan man arbejder pædagogisk på Færøerne

Det er nok de største personlige udfordringer og samtidige mine bekymringer. De faglige udfordringer har ikke været i mine tanker så meget som kommunikationen med børnene.. Ikke før der er gået et stykke tid med det pædagogiske arbejde på Færøerne, kan jeg gøre mig tanker om de faglige problemstillinger og om hvorvidt de adskiller sig fra de problemstillinger vi møder i danske daginstitutioner.

Det at skulle være og tænke dansk på Færøerne når man er færing og med den viden, at Færøerne er en del af Danmark har også optaget mig.. Det jeg kommer til at savne er min børn, og det jeg håber at få styrket er mine relationer til den færøske kultur, der som nævnt er en del af mig.

Mål: Jeg har tænkt over hvad mine mål skal være i praktikken. Det jeg er kommet til er dette, at jeg vil udvikle mig personligt, og samtidig forsøge at blive en del af personalegruppen og de kulturelle værdier der gælder dels i institutionen og dels i det samfund som institutionen er en del af. Når jeg tænker på institutionen har jeg en anledning til at udvikle mig personligt, og få en masse friske relationer, ikke alene til børnene på stedet, men også til pædagogerne som er i børnegården (Barnagardurin).

Jeg vil undersøge den småbørnspædagogik der kendetegner daginstitutionsområdet på Færøerne og sammenligne den med danske forhold. En anden forståelse af pædagogiske metoder kan give mig en ny og værdifuld indsigt og kan igangsætte relevante læringsprocesser hos mig.  

Jeg er på ingen måde afklaret med, hvilken faglig indsigt jeg ønsker at benytte mig af. Jeg vil se på deres arbejdsmetoder og associere det med den indsigt og viden jeg har med i bagagen, fra den erfaring jeg har fra andre institutionen.

De erfaringer jeg måtte komme i besiddelse af på institutionen vil jeg bestræbe mig på at anse positivt og anerkendende.  

Institutions beskrivelse

En daginstitution kaldes på færøsk ”Barnagardurin” (børnegården)

Her på Færøerne kan alle som har børn benytte sig af institutionstilbuddene som landet og kommunerne kan tilbyde, der ses ikke på social status, religion, politisk eller etniske tilhørsforhold.

Børnegården ligger i en Færøsk bygd, og kommune på den nordlige del af øen; der er ca. 500 indbyggere. Mod vest er der stejl kyst med 200-300 m høje fuglefjelde, mens bygden ligger ved en lille nordøstvendte bugt, som trinvis er blevet udbygget til en havn.

Børnegården ligger inde i bygden mellem villaer, hvor den ikke var velkommen, da man startede bygge processen. Børnegården er kommunalt ejet, på stedet er der brugerbetaling, hvor forældrebetalingen er 30 % og den kommunale betaling udgør 70 %. Efter jeg har haft en telefonsamtale med kommunen, fik jeg at vide, at forældrebetalingen vil stige, hvor stort et beløb kunne de ikke oplyse. Men personalet havde fået at vide at det skulle være rimeligt meget hvilket evt. kan få konsekvenser for de forældre der økonomisk er dårligt stillet.

Den nuværende pris udgør.
Vuggestuebarn er ca. kr. 5.500.- forældrebetalingen er ca. kr. 1.650-.
Børnegården koster kr. 5.166.- forældrebetalingen er ca. kr.1.550.
En fritidsplads koster ca. kr. 3.330.- forældrebetalingen er ca. kr.1.000.

Der er altså tale om et noget lavere prisniveau, sammenlignet med danske forhold.
Normering i den institution, jeg befinder mig i er som følgende:
1 Leder (pædagog) fortæller at der er ca. 65 børn? (på nuværende tidspunkt er der 43), og 13 personaler, 3 pædagoger og 10 medhjælpere.
Udenfor normeringen er der 2 studerende.
Vuggestuen er der 12 børn. Til at passe dem er der ansat 1 pædagog og 3 medhjælpere.( Børnenes alder er fra 6 – 34 mdr.)
”Værkstedsstuen” er normeret til 16 børn, som også indbefatter og rummer SFO- Børn. 1 pædagog (souschef), 3 medhjælper. (1 studerende) børenes alder er fra ca. 2 år og 10 mdr. og frem til skolestart.
Mellemstuen rummer 15 børn, ingen pædagoger og 4 medhjælpere samt en studerende Aldersnormeringen er ca. 2 år og 10 mdr. og til skole start.
Som jeg har opfattet svaret på mit spørgsmål, skal der på stedet være Ca. 400 Personaletimer om ugen. Fordelingen af timerne ser således ud:
Vuggestue:10 timer pr. barn om ugen.
Børnehaven og SFO: 6 timer pr. barn om ugen.
Lederen fortæller mig, at kommunen har en dårlig økonomi, og det præger arbejdet med børnene, da der ingen midler er til anskaffelse af materialer til udfoldelse af børnenes kreative aktiviteter. For det meste er det personalet der har forskellige former for materialer med hjemmefra, ikke mindst brugt legetøj, hvis de er på ferie i f. eks. Danmark, køber de noget med hjem til børnegården.

Når vi som personale finder tomme flasker, samler vi dem sammen til der er så mange, at det kan betale sig at sælge dem. For de indsamlede penge, bliver der indkøbt materialer til institutionen. Som jeg forstår det, mener personalet, at det er fordi kommunen ikke havde forventet, at det kostede så meget at drive en institution. Helt aktuelt er der et problem med at indkøbe ler til værkstedsaktiviteterne. Jeg foreslog personalet at de ikke at fokuserede så meget på, hvad de ikke havde, men mere på hvad der kunne være et brugbart alternativ til ler, fx er pulp en udmærket erstatning for ler. Fordelen ved dette materiale er, at det ikke går i stykker ved tab på gulvet. Endvidere kan man bruge uld til at lave tøjdyr af osv.

Desværre har institutionen i år været nødt at afskedige to ansatte pga. af for højt forbrug af personaletimer. Det er nyt for en pædagogstuderende at være midt en situation, hvor ansatte mister deres job pga. besparelser. Jeg kan også forstå det er en ny situation for institutionen at skulle takle. Kommunen har for nylig henvendt sig for se på institutionens budget. Henvendelsen er foranlediget af det overordnede mentamålaradid (Undervisningsministerium) ved Helena Dam á Neystabø-, som er den øverste instans her på Færøerne. Hun vil hjælpe Børnegården med at undersøge hvordan der kan være sket så store overskridelser i forbruget af personaletimer. Mentamålaradid (Undervisningsministeriet), har henvendt sig og givet besked til børnegården, at der er for meget personale, og har bedt lederen finde en løsning hurtigst muligt. Desværre ser det ud til at der kan komme flere afskedigelser end de to der allerede har fundet sted.

Den samfundsmæssige betydning.
Når vi taler om den samfundsmæssige betydning, har jeg lidt svært ved at definere den, da der ikke eksisterer en virksomhedsplan, der overordnet beskriver mål og visioner, hvad man vil med børnene, eller en beskrivelse om hvad man i det hele taget vil med Børnegården. Som udefrakommende pædagogstuderende studser jeg lidt over denne mangel på en virksomhedsplan, og i Danmark ville vi nok være tilbøjelige til at betragte institutioner uden pædagogiske mål og visioner som noget der minder om pasningsordninger.
Man kan ud fra et samfundsmæssigt perspektiv fokusere på betydningen af at få repareret legepladsen, f. eks riggen, som børnene er begejstret for, riggen der er deres fortrukne legeredskab. Som målestok for hvor meget institutionen betyder for samfundet, så måtte man altså vente lang tid efter fagfolk til at reparere Riggen. Da jeg kom, havde de ventet ca. 6 mdr. på at få den lavet, det tog mig ca.10 min. at ordne den. Generelt tager det i bygden lang tid at få noget udbedret, hvad den egentlige grund er, ved jeg ikke, men jeg har en ide om, at det er fordi det koster penge, og det har kommunen ikke. Dette er dog kun et gæt. Endvidere kan jeg nævne, at der ingen pedel er knyttet til hverken Børnegården eller skolen, som også selv må klare deres små reparationer.
Alle institutioner på Færøerne er underlagt kulturministeriet, det har været under Socialministeriet, en egentlig forklaring kunne lederen ikke oplyse. Grunden til dette kunne være, at man måske havde lagt ministerierne sammen, ikke så meget for at fremhæve, og støtte institutioner men mere som et sparehensyn. Endvidere ser jeg det som et problem at der ikke er nogen PPR.(pædagogisk-psykologisk rådgivning) Det er en stor mangel her på øerne, og i kommunen Thorshavn, bliver der arbejdet på at få oprettet en sådan hjælpeinstans.

 

Pædagogiske arbejdsredskaber.
Som jeg oplever det, gælder der ingen særlige pædagogiske teorier eller er særlige pædagogiske principper der bliver efterlevet i  Børnegården? Da jeg spurgte ind til, om man ville implementere en særlig pædagogik eller bruge nogle særlige pædagogiske metoder i institutionen var svaret, at man fulgte en overordnet lov, som den færøske stat sætter som ramme for det pædagogiske arbejde. I denne står der:

Hovedmål
• Ved omsorg, i trygge og børnevenlige omgivelser, at styrke og danne børnenes kultur og sætte dette højt- og i samarbejde med forældrene at give børnene en kristen værdi – sømmelige – og moralske skikke.
• At styrke børnenes åndsfrihed, tålmodige sind, ligeværdighed, respekt for andre mennesker. (Menneskerettigheder)
• At udruste børnene til indlevelse, fællesskab, sammenhold, rettigheder og pligter i henhold til Menneskerettighedskonventionen..
• At styrke de kreative evner hos børnene ved altid at styrke deres samspil/leg, selvværd, selvstændighed, og evnen til at tage sig af egen rumlighed, på en fri og samvittighedsfuld måde.
• I samarbejde med hjemmet at styrke barnets alsidige personlighed i tæt samspil med naturen.
• At sikre børnene omgivelser der er gode for deres helbred og kan styrke deres motorik både inde og udendørs, og som modsvarer deres alder og færdigheder.

Børnene:
Jeg vil i det følgende afsnit beskrive nogle af mine oplevelser fra mit praktiksted.  Navne og steder er fiktive og de fotos som kommer efterfølgende af børnene, har jeg fået grønt lys fra institutions leder, i at bruge i min blog. Jeg vælger at nogle af de oplevelser, som jeg har været vidne til, som får betydning for en videre forståelse af min blog. Endvidere vil der være nogle citater fra Kari Killén’s bog ”Omsorgssvigt er alles ansvar” det har været svært at handle på nogle af de omstændigheder som jeg har oplevet, fordi – som jeg oplever det – skal jeg altid huske på at ”man” ”kun er gæst på stedet, og altid skal huske på, at det er stedet der har den overordne bemyndigelse. Jeg er på institutionen for at være undrende og nysgerrig på deres arbejde, ikke være dømmende, men mere anerkende personalet i forehold til deres individuelle personligheder, og det de står for.

Vanrøgt  

For at definere begrebet har jeg hentet et citat fra Kari Killèns ”Omsorgssvigt er alles ansvar”

”…der er her tale om forældre, som ikke engagerer sig følelsesmæssigt positivt i deres barn; de er ikke følelsesmæssigt tilgængelige for barnet. Den almindeligste form for omsorgssvigt påvirker barnets udvikling på mange områder, men kan blive opfattet som mindre dramatisk. Den er en af de alvorligste trusler, når det drejer sig om barnets kognitive, følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige udvikling

Jeg ser citatet som ovenfor ofte forekommer i institutionen. Jeg vil i det følgende afsnit komme ind på nogle af mine iagttagelser.
En pige på 3 år møder kl. 9:15 og er lidt urolig, hvilket normalt ikke er noget som generer os på stuen. Vedkommende der afleverede pigen, tog pigen i nakken løftede hende fra gulvet og gav hende en rystetur for at få hende til at være stille, samtidig blev pigen set ud fra min oplevelse skældt verbalt ud, og det gik bestemt ikke stille for sig. Oplevelsen virkede voldsom på mig, jeg iagttog de andres personales reaktion, de sad med et stirrende blik og så på, men ingen sagde noget. Havde en lignende situationen fundet sted i Danmark havde personalet reageret, og jeg er overbevidst om, at den pågældende pårørende ville få at vide, at denne opførsel er uacceptabel og kan føre til en indberetning. Her i bygden er det svært at stille noget op, eftersom alle kender alle, og samtidig har man på institutionen ansat meget nære slægtninge til at varetage jobbet med at passe børnene. De har ingen uddannelse, og derved kender de ikke til pædagogens rolle.
Den næste episode jeg vil beskrive omhandler 2 af børnene i alderen 6 år som har en udadreagerende adfærd, dvs. de er aggressive, har ofte en destruktiv adfærd (ødelægger legen og nogle af de andre børns ejendele) og er stærkt præget af uro.. De har svært ved at holde koncentrationen og sidde stille, de er urolige og stikker en kæp i hjulet, når de andre børn leger sammen. Børnene møder ofte beskidte op om morgnen, den ene er ikke renlig ”toiletmæssig” og de har skolestart til næste år.
Disse to børn møder tit irritation fra noget af det ufaglærte personale, en bemærkning kunne være ”Hold kæft hvor er du irriterende” eller fra forældre som kommer og henter børn ”Jeg skal knuse fjæset på ham” blev udtalt af en person som var der for at hente sit barn. Dette voldsomme vredesudbrud blev udløst af, at det ene af børnene skulle have ødelagt noget af deres private, medbragte legetøj, hvad han ikke havde gjort. Det ved jeg med sikkerhed ikke var hændt.
Ved spisesituationer bliver der råbt ad børnene fordi de taler med hinanden. Hvis dette ikke ophører, bliver de resolut fjernet fra bordet og sat over i et hjørne ved et andet bord hvor de sidder mutters alene. (Skammekrogen) I andre situationer hvor børnene ikke opfører sig ordentligt, bliver der brugt fortidige afstraffelsesformer; de bliver fjernet fra de andre børn og bliver placeret på en stol i et hjørne. En kommentar der ofte falder, hvis de ikke hører efter, hvad der bliver sagt er: ”Hvor er i uvorne” bare på færøsk.
Når børnene er midt i en leg, kan det forekomme, at der pludselig bliver ryddet op af de voksne, selvom de er i gang med en kreativ aktivitet som vil være med til at udvikle dem socialt og motorisk. Selvom børnene bruger legetøjet, eksempelvis hvis de bygger noget kreativt med tæpper eller lignende, bliver de bedt om at pakke sammen, fordi det ikke skal bruges på denne måde. (Bogreolen kan børnene fantasere om til er et hjem, hvor man kan sidde i eller ligge i, det bliver kamufleret med tæpper og lignende ting.
Jeg har prøvet at lave en relationstest på de voksne, for at få gang i en pædagogisk dialog omkring børnene. Det var flere indstillet på at prøve, men ret tankevækkende oplevede jeg kun en ud af fire svare ærligt i testen. Testen går ud på at man udfylder et skema med børnenes navne og ud fra det taler man med hinanden om, hvad der skete i løbet af barnets dag – dage som udløste en af farverne eks. Blå eller gul.
Testen går ud på at man udfylder nogle felter hvor man bruger farvekoder for at kategorisere de forskellige relationer.

Rød er relationen til det barn, du helt automatisk og spontant tager til dig, som ”går ind i dig med træsko på” du har en umiddelbar nærhed til barnet, bliver sjældent irriteret og har vide grænser overfor dette barn.                                                                                     

Grøn er relationen til det barn du tit er sammen med i løbet af dagen, og har mange daglige fælles aktiviteter med – du kender barnet meget godt – men relationen er alligevel ikke rød.

Blå er det barn du kun har ligegyldig relation til. Barnet opsøger dig ikke, og du opsøger ikke barnet spontant, du kender ikke rigtigt dette barn.…

Gul er en relation der hurtigt fører til irritation og du kommer hurtigt til at skælde ud, ofte uden situationen egentlig lægger op til det, og du oplever ofte at barnet overtræder dine grænser.

En anden teoretiker som jeg har beskæftiget mig med i og med at jeg har læst hans bog for nogle år siden. Jeg finder teorien relevant i forhold til den institution jeg befinder mig på. Bogen ”Elsker I mig?” er skrevet af psykologen: Ross Campell , og beskriver individet bestående af nogle beholdere som helst skal være fyldte Hvis de ikke er det skaber det nogle situationer hos barnet der kommer til udtryk ved, at de er urolige og, aggressive, disse situationer kunne være undgået hvis man som personale havde givet sig tid til at fylde beholderne op. Udefra kan denne teori jeg se vigtigheden i at dette finder sted. Jeg har afprøvet det i praksis og det virker. Det kan faktisk gå så galt for disse børn, at de ikke er bevidste om deres egen krop og derved har svært ved at få følelsen af sig selv eller føle empati for andre.

Denne ubalance i beholderne giver urolige børn, som oftest skaber frustrationer, irritationer hos andre børn og ikke mindst hos de voksne som kvitterer med at skælde ud. Mange af de situationer kunne være undgået, hvis man havde givet sig selv som voksen 5 – 10 min når barnet giver tegn på uro. En lille solstrålehistorie kan jeg her nævne, da jeg fik en af personalerne til at afprøve metoden, og hun fandt ud af, at det virkede over for et af de urolige børn, som jeg har beskrevet ovenover. De fleste situationer på stedet kunne være undgået, hvis man gav mere tid til hver enkelt barn, og gjorde brug af denne metode.
Når jeg som pædagogstuderende ser børnene, fungerer de motorisk dårligt, det gør sig gældende både på den fine, som den grov motoriske adfærd. De har svært ved at gå ture som er længere end ca. 1000 m. uden at skulle bæres tilbage (hvad de ikke bliver). Når de skal hoppe fra sten til sten er de ikke i stand til det, de skal hjælpes af en voksen, og de udviser en meget kluntet adfærd.
En tendens i bygden er, at de bliver kørt i/til børnegården selvom der kun er 150 til 200 m. til institutionen mange af forældrene har kun en afstand af ca. 250 m til arbejde, bilen bliver brugt flittigt her i bygden.

Ret tankevækkende har nogle af børnene madpakker med, som mangler margarine/smør, endvidere kan nævnes, at der ingen pålæg er på, i stedet er der syltetøj eller hjemmelavet chokoladesmør. Modsætningen findes også på institutionen, dem som har overflod. En god madpakke kan indeholde følgende:

1. 6 ½ velsmurte rugbrød med lækkert pålæg.
2. En lille yoghurt.
3. Nogle frugter eks. ¼ banan- bananer, vindruer eller lignende.

Madpakkerne kan altså også indikere skellet imellem de familier der er resursestærke og de der ikke er.

Beskrivelsen af bygden
Ved havnen ligger en filetfabrik (En del af indbyggerne lever hovedsageligt af fiskeindustrien, det vil ca. være 1/3 af bygden), nord for en lakseavlsstation, der på videnskabelig basis søger at forbedre de laksestammer, der benyttes i Færøske havbrug.

Fra havnen udgår færgeforbindelse til hovedøen Streymoy sejltiden er ca. 35 min. Afstanden er ca. 10 km. Der er foretaget forundersøgelser med henblik på en tunnel til Streymoy; den vil blive ca. 12 km lang.

Øen er en af 18 øer, hvor der er ca. 2000 indbygger. Den Færøske befolkning er på ca. 49.000 tobenede individer (De firbenede tæller ca. det dobbelte med 80.000 individer (Føroyar betyder ”Fåreøerne”)
I oktober mdr. er slagtetid for de firbenede færinger, der ryger ca. 35-40 tusind stk. Jeg har desværre ingen billeder af selve slagtningen.
Der er to købmandsforretninger, en grillbar samt damefrisør en telebutik og en skole til og med 6 klasse i bygden. Leveomkostningerne er ca. 2-3 gange højere her på Færøerne end i Danmark, og jeg har sammenlignet nogle priser på basisvarer med Bilkas tilbudsavis. For eksempel koster 1 liter mælk ca. 11 kr. på Færøerne. i (DK. 3,5 kr.) Et helt rugbrød koster ca. 25 – 30 kr. i (DK. 3pk for 30 kr.) Pålæg koster alt efter hvad det er for noget, i gennemsnit ca.20 kr. i (DK. 5pk for. 55kr) Man kan på Færøerne være heldig at købe noget fornuftig pålæg på tilbud, men ikke mælk og rugbrød, det koster hvad det nu en gang gør, og det er uundværlige for en småbørnsfamilie.
Der er en hjælpeorganisation, som hjælper mindre bemidlede med en hjælpepakke, som indeholder fødevarer, hvor salgsdatoen er efter hvad jeg er blevet informeret om ”overskredet” Det skal lige siges at nogle af de mindrebemidlede, er familier med en årlig indkomst på omkring de kr. 500.000,- om året.  Ret tankevækkende synes jeg der er vant til danske forhold, hvor en husstandsindkomst i den størrelsesorden ikke udløser statslige overførsler.  Informationen har jeg fået via personalet som jeg arbejder sammen med. Jeg har ikke taget kontakt til organisationen, for at høre om dette passer. (Det skal lige nævnes at alle kender alle) En af medhjælperne gjorde mig opmærksom på, at et af børnene, havde nogle bananer med til morgensamling/ mellemmåltidet og at disse bananer kom fra en sådan hjælpepakke. Det var bananer, som man efter danske forhold ville smide ud, denne familie var en af dem som modtog en sådan hjælp, og havde en indtægt på ca.kr. 500.000,-.
I vinterhalvåret er der mange som lider af depression her på Færøerne. Jeg har prøvet at finde en statistik, men det har ikke lykkedes mig, men personalet fortæller, at der er meget stor procent som er ramt af denne lidelse pga. vintermørket. For at forbygge, indkøber man lamper som giver kunstigt dagslys.

Lidt fakta om Færøerne er hentet fra forsvarskommandoens hjemmeside: 

Geografi
Færøerne (Føroyar) har et areal på 1.399 km2 og en kystlinje på 1.117 km. Færøerne består af 18 øer, hvoraf de 17 er beboede. Landet er opdelt i 49 kommuner, heraf har de 18 under 200 indbyggere. Færøerne er en øgruppe i Atlanterhavet mellem Shetland (afstand 150 sømil), Island (230 sømil) og Norge (310 sømil) – 7 grader vest og 62 grader nord.
Styreform
Færøerne har udstrakt hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark, men er ikke medlem af EU. Rigsfællesskab med Danmark siden 1380, hjemmestyre siden 1948.
Siden 1948 har Færøerne været en selvstyrende del af det danske kongerige. Landet har sin egen lovgivende forsamling, Føroya Løgting (Lagtinget), mens Føroya Landsstyri, (Landsstyret) har den udøvende myndighed. Rigsfællesskabet betyder, at Færøerne er repræsenteret i Folketinget, og at færinger skal lære dansk i skolen. Dansk lovgivning skal forelægges de færøske myndigheder, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.

Befolkningstal
48.484 (2007).
Møntenhed
Danske Kroner (DKK).

Hovedstaden Tórshavn
En tredjedel af Færøernes befolkning bor i Tórshavn, der formentlig er en af verdens mindste hovedstæder med sine 19.282 (2004) indbyggere. Størstedelen af den færøske administration er samlet i de historiske bygninger på Tinganes, der adskiller de to havnebassiner i Tórshavn. Tórshavn fik gode havnefaciliteter i 1927, og fiskeriet tog derefter for alvor fat i området. Tórshavn har siden været i konstant vækst og fremstår i dag som en meget moderne by, men stadig med mange smukke gamle huse fra ældre tid og en hyggelig plantage med, efter færøske forhold, høje træer, som Færøerne ellers ikke er særlig forvent med.

Udvikling
I løbet af 1900-tallet har Færøerne gennemgået en drastisk udvikling fra isoleret landbrugsland med især fåreavl og lidt kystfiskeri, til en moderne eksportøkonomi baseret på fiskeri og tilhørende fiskeindustri.
Flaget (Merkið)
Flaget blev hejst første gang i 1919. Det var halvofficielt fra 1931 og
blev først i 1948 fastsat officielt. Flaget er tegnet af to færøske studenter med Islands flag som forbillede. Rødt og blåt er Færøernes traditionelle farver. Korset skal vise tilknytningen til Norden og fælles kristendom; hvidt står for havets skum og den rene, lyse himmel. Flaget kan benyttes over alt i Danmark uden særlig tilladelse.

Religion
Kristendommen spiller en vigtig rolle i den færøske kultur, og mere end 80 procent af befolkningen hører til den evangelisk-lutherske folkekirke. Den næststørste gruppe, omkring 10 procent, tilhører Brødremenigheden.
Folkekirken på Færøerne er evangelisk-luthersk og udgør siden 1990
et af den danske folkekirkes tolv stifter og er samtidig ét provsti. Stiftet er delt i 13 præstegæld (pastorater) med 20 præster og der findes i alt. 60 sognekirker. Dansk var officielt kirkesprog fra Reformationen frem til 1939; siden da er Bibelen, salmebog og ritualer kommet på færøsk.

Fiskeri og fiskeindustri
Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv og stort set alle andre
erhverv på Færøerne kan ses som afledt af disse. Skibsværfter og fremstilling af fiskeredskaber er de vigtigste brancher, selv om der har været gjort mange forsøg på at etablere andre småindustrier.
Det lille hjemmemarked, afstandene til eventuelle eksportkunder samt forholdet til EU har sat snævre grænser for mulighederne. Set over en længere periode, er det mest iøjnefaldende træk ved erhvervsudviklingen, landbrugets tilbagegang. Landbruget beskæftigede i 1845 68 pct. af befolkningen, men under 1 pct. i 1990´erne, hvor langt størstedelen af færingerne er i handels- og servicesektoren. Beskæftigelsen i selve fiskeriet er faldende og udgør i 1996 ca. 10 pct.

Landbrug
Landbruget er fortsat overvejende et udmark- og indmark-system med
fåreavl som vigtigste element. Indmarken er den indhegnede, opdyrkede del omkring de gamle bygder. Her dyrkes græs til vinterfoder for får og kvæg, desuden lidt kartofler til eget forbrug. Tidligere spillede kornavl en rolle. Udmarken er udyrket og her græsser fårene året rundt. I vinterhalvåret får en del af dem lov til at græsse på indmarksarealerne. Fårebestanden er på ca. 70.000 og der slagtes årligt godt 40.000 lam.
Helt frem til dette århundrede var Færøerne et bondesamfund. Jorden var delt i odelsjord og kongsjord. Odelsjorden var ejet og blev arvet af bønderne. Gårdene blev på den måde delt op i småstykker mellem alle de arveberettigede søskende, og ejendomsforholdene inde i landet er derfor ret kaotiske. Kongsjorden var statsejendom. Jorden var lejet, men efter traditionen har en søn ret til at følge sin far i kontraktforholdet. Jorden kan ikke opdeles, og derfor er en kongsbonde jævnt bedre stillet end en odelsbonde. Jorden er i øvrigt opdelt i indmark (Bøur) og udmark (hage). Bøen ligger nær husene og hører med til landsbyerne. Det er denne jord som arves og deles. Hagen er fælleseje for hele landsbyen. Den bruges overvejende som græsmark for fårene. Enkelte landsbyer har privatejede får på de fælles græsgange, men oftest er fårene fælleseje. Under høstslagtningen fordeles kødet efter størrelsen på den enkeltes ejendom.

Vegetation
Vegetationen på Færøerne er artsfattig og nærmest beslægtet med
den på Island og den nordlige del af De Britiske Øer. Naturligt træ og buskvegetation mangler helt på nær lavt pilekrat og en krybende form af almindelig ene. Indførte træer og buske, især nåletræer, er plantet på nogle af de stører øer. Den dominerende vegetationstype er græshede, ofte med islæt af lyng og blåbær; på højderyggene findes kun en sparsom vegetation af fjeldplanter. Den frodigste plantevækst optræder i raviner og på klippehylder i de lavest liggende egne og i indhegnede områder, der er beskyttet imod får græsning. Færøerne har ca. 400 arter af kar planter samt 400 mosser og 250 laver.

Dyreliv
Dyrelivet er præget af øernes isolerede beliggenhed. Der er ingen krybdyr og padder, ingen oprindelige arter af landpattedyr og kun få arter af andre grupper med ringe spredningsevne.
Den dominerende dyre gruppe på Færøerne er fuglene. Der er ganske vist kun 42 fast ynglende arter, men adskillige arter optræder i meget stort antal, især på fuglefjeldene langs kysten. De tal rigeste er lunde, lomvie, alk, ride, mallemuk og sule. Alle disse arter lever af fisk eller plankton.

Sprog
Færøsk har sine rødder i det oldnordiske sprog. Færinger forstår som regel alle de nordiske sprog, og mange er gode til engelsk, specielt de unge.

Klima
Færøerne har tempereret ø klima, der er mildt og fugtigt med hyppig nedbør, storm og tåge. Vejret er meget omskifteligt. Det ene øjeblik skinner solen, og pludselig skifter det over i dis og regnbyger. Gennemsnitstemperaturen ligger på 3°C om vinteren og 11°C om sommeren, dog kan det blive meget varmere på steder, der ligger i læ. Luften er altid ren og frisk uanset årstid.

En af de fester som er på Færøerne hedder Ólavsøka informationen er taget fra nettet. De røde fremhævelser kan man trykke på så kommer der flere informationer.                                                                                                                                                                                                        

Olaifesten

Ólavsøkan (eller på dansk: Olaifesten, Olai, også Olaj) er Færøernes nationaldag den 28. og 29. juli. Á Ólavsøku fejrer færingerne den norske konge Olav den hellige († 29. juli 1030 i Stiklestad).

Olaifesten er i grunden en forening af politik og kristendom, et udtryk for en kristen politisk kultur i dette ørige i Nordatlanten. Færingerne er det eneste nordiske folk, som valgte Sankt Olavs messe som national helligdag og ikke kun religiøst, men også politisk. Olav den hellige var norsk konge, ikke færøsk, men dog også færøsk helgen. Men på hans dødsdag i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet.

Færingerne kalder deres nationalhøjtid for Ólavsøka, som er den færøske form for det latinske vigilia sancti Olavi (vigilia = vøkafærøsk og mener vagt). På dansk kaldes denne årligt tilbagevendende begivenhed Olai-festen. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.

På denne dag bliver Færøernes tusind år gamle parlament, Lagtinget, åbnet i hovedstaden Tórshavn. Lagtingets medlemmer, medlemmer af Færøernes Landsstyre, biskop og alle landets præster og de højeste embedsmænd går i procession fra Lagtingshuset til Tórshavn Domkirke og efter en særlig Olaigudstjeneste tilbage til Lagtingshuset, hvor lagmanden holder sin åbningstale.

Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på Olaidag. Man ved fra gamle kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til Ólavsøka som national højtid. F.eks. står der i fårebrevet fra 1298, hvornår årets frister for inkassosag skal være. Én af de tre er Ólavsøkan.

I dag er lagtingsprocessionen (Ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af Olaifestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år skuer processionen af lagtingsmænd, præster og embedsmænd fra Lagtingshuset til domkirken og tilbage igen, forventer at se denne begivenhed som en naturlig del af den nationale højtidelighed.

Olaiaften (Ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også kappróður (kaproning med færøbåde) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. Olaiudstillingen i Nordens Hus på Færøerne og Olaikoncerten er yderlige attraktioner for alle verdens færinger og turister.

Den danske forfatter Lisbeth Nebelong skriver i sin roman Når engle spiller Mozart:

I Olaidagene er den i forvejen store færøske gæstfrihed uden grænser. Gæster, der selv medbringer drikkevarer, modtages måske nok med særlig varme, men der skeles ikke småligt til hverken nationalitet, social rang eller politisk observans. Alle døre og hjerter står på vid gab, og enhver, der har lyst, er velkommen inn á gulvið og spise, drikke og danse med.

Hilsen til Olai er på færøsk: Góða Ólavsøku! (God Olaifest!)

En typisk dagligdag på Børnegården ser sådan ud:

Jeg starter kl. 9:00 bliver modtaget af et af børnene som spørger om jeg ikke vil efterabe en abe, et andet barn som vil sidde hos mig og vil kløs på ryggen, og når dette ”ritual” er ovre, går vi i gang med at fodre skildpadden, der er ca. 6 børn som vil give den mad.

Når kl. er ca. 9:30 er der morgensamling (det er sidste frist for at møde på institutionen) hvor der serveres frugt, en af medarbejderne spørger børnene om hvad for dag det er, og læser en historie eller spørger indtil hvad de har oplevet dagen før.

Kl. ca. 10:15 klæder vi børnene på så går vi en tur rundt i bygden eller en tur op i heden hvor vi ser på får eller høns og gæs, der som regel tilhører et af børnenes familie.                                              

kl. er ca. 11:00 er vi på institutionen hvor børnene leger på legepladsen.                                              

kl. ca.11:30 bliver de kaldt ind til spisning.

Når kl. er ca. 12:30 får børnene lov til at lege indenfor eller ud alt efter hvordan vejret er, generelt er børnene ude, der er en regel om at de skal have regntøj med, som de fleste nok ved er der meget nedbør her på Færøerne.

Kl. ca. 15:00 er der samling hvor de får evt. yoghurt, frugt, rugbrød, osv.

Kl. 15:00 går jeg hjem undtaget tirsdag, da er jeg der til kl. 17:00 hvor børnegården lukker.

Tirsdag og fredag ca. kl.: 13:00 – 14:15 er der gymnastik.   

Onsdag er der indført kreativ dag, det er efter morgensamling kl. ca. 10:00.

Afrunding 

Jeg mener jeg i bloggen har skitseret nogle af de væsentligste udfordringer jeg er stødt på under mit ophold. Det har udgjort et fagligt dilemma at komme fra Danmark, hvor pædagogikken i småbørnsinstitutionerne efter min vurdering er meget gennemtænkt og hvor der sikker ofres flere økonomiske resurser fra offentlig side på driften af institutionen.

Jeg er i løbet af de seks måneder på Færøerne blevet mere opmærksom på vigtigheden af, man som pædagogisk medarbejder ikke alene skal kunne rumme børnene og deres forældre med den mangfoldighed af baggrunde de nu repræsenterer, men man skal også være opmærksom på at rumme sine kollegaer og deres forskelligheder for at skabe et godt fundament for det pædagogiske arbejde.

Det har imidlertid været forbundet med store frustrationer at komme så langt væk fra Danmark uden sit netværk og være så afhængig af læse- og skrive støttende hjælpemidler når de ikke virker, hvilket skete for mig. Først da jeg kom til Danmark i julen fik jeg løst problemet med hjælp fra Hovedstadens ordblinde skole, som udleverede andet udstyr og hjalp med at sætte udstyret så det funger som det skal.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: